Den digitale vej virker

Sommerhilsen fra forretningschef Rikke Fabienke:
Det går super godt for turismen på Lolland-Falster. De første fem måneder viser en vækst på 10,2 % i antal overnatninger, som sammenlignet med landsgennemsnittet på 6,8% er super flot.
Det er mig en stor glæde, at den fælles indsats mellem virksomhederne, foreningslivet, ildsjæle, turistkontorerne, kommuner og Business Lolland-Falster bærer frugt.
Vi må dog ikke hvile på laurbærrene! Tværtimod er det nu, vi skal opruste yderligere og via en endnu stærkere fælles indsats sikre, at væksten fortsætter og at turismeprodukterne hele tiden udvikles, forbedres og digitaliseres.

Turismen er på den politiske dagsorden, da den er en væsentlig bidragsyder når det kommer til vækst, øget omsætning og flere arbejdspladser til vores landsdel. Lad os blot håbe, at de positive takter fortsætter hen over sommeren sammen med det skønne vejr.

Læs nedenfor om de mange spændende projekter, som 2018 indtil videre har budt på. Du kan stadig nå at blive involveret, lad dig inspirere til aktiviteter som vi alle kan føle os stolte af. Jeg ønsker jer alle en travl sommer med glade gæster, som tager hjem og spreder budskabet om vores skønne landsdel. God Sommer.