Der er liv i vores MULD

Arbejdet med den fælles fortælling om Lolland-Falsters fødevarer fortsætter i 2019. Ligesom i år vil vi i fællesskab arbejde mod vores fælles mål, nemlig at brande Lolland-Falster som Danmarks spisekammer, fordi man herfra får produkter fra den bedste muld.

9. november blev forårets Madens Folkemøde skudt i gang i den store flotte lade på Engestofte Gods. Mange engagerede folk fra alle spektre indenfor fødevarer mødte op. Det viser os, at der er stor opbakning til, og interesse for, at vi samarbejder på dette område. Uanset om du har været med i MULD-samarbejdet tidligere i år, kan du sagtens stige på nu.
Alle der arbejder med fødevarer – producenter, restauranter eller herregårde – alle er velkomne til at deltage i næste fase af vores arbejde med en fælles fødevarefortælling for Lolland-Falster.  MULD er for alle, der har kærlighed til mad.

Jesper Zeilund fra Nordisk Center for Lokale Fødevarer kommer og fortæller om erfaringer fra andre landsdele, temaet for mødet den 3. december bliver ”Kriterier for brugen af MULD”. 
Jesper Zeilund har skrevet bogen som I fik udleveret ”Det Kulinariske Spor, Bønder, Kokke & Købmænd”, så det kan være en fordel at have læst bogen inden næste møde. Da temaet forventes at kræve lidt ekstra tid, har vi valgt at forlænge mødet med 1,5 time inkl. frokost i forhold til tidligere udmeldte tidspunkt.

Til dem som ikke har modtaget bogen, så har vi flere eksemplarer, som vi har med til mødet.

Datoer for fremtidige arrangementer i 2019 er: Den 14. januar 2019.  Den 4. februar. Den 25. februar. Den 18. marts. Den 8. april. Den 29. april. Weekenden den 10. og 11. maj  (Madens Folkemøde på Engestofte)

Vi håber at mange kan deltage til de fleste møder, men det er jo ikke obligatorisk at deltage i alle møder.