Indiansk afgrøde på Lolland-Falster

Forsøg med dyrkning af den sydamerikanske Quinoa dyrkning på Lolland-Falster

I 6.000 år – længe før inkaernes tid – har man dyrket quinoa ved Andesbjergene, men om få år kan man måske også købe dansk quinoa, dyrket på Lolland-Falster. I disse dage bliver der nemlig igangsat et forsøg med dyrkning af quinoa hos landmand Hans Peter Rasmussen ved Rødby.

Business Lolland-Falster har taget initiativ til og medfinansierer forsøgsdyrkningen, mens såning, høst og den forskningsmæssige del varetages af Syngenta, der er producent af plantefrø og plantebeskyttelse.  

“Vi har stærkt fokus på nye afgrøder og produkter, som kan styrke driftsøkonomien ude på gårdene og skabe lokale arbejdspladser i følgevirksomhederne. Der er flere indikationer på, at denne form for afgrøde matcher dyrkningsforholdene på Lolland-Falster, og det afprøver vi nu. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan en afgrøde som denne være særdeles interessant rent kommercielt for landmænd på Lolland-Falster”, siger Steffen Lund, forretningschef for Landbrug & Fødevarer i Business Lolland-Falster.


Gå ikke glip af det nye
Tilmeld dig nyhedsbrevet.