Iværksættere og virksomhedsejere fik værktøjer til ledelse

Selvledelse og ledelses værktøjer centralt for at skabe den bedste kundeoplevelse.

Onsdag d. 10. februar løb endnu et lærerrigt og inspirerende arrangement af stablen i udviklingsmiljøet på Slotsbryggen i Nykøbing F.

Udviklingsmiljøet dannede ramme for en 3 timers workshop omhandlende ledelse og selvledelse. Business Lolland-Falster havde inviteret Margrethe Bak, der er rådgiver for selvstændige, til at give konkrete råd og værktøjer til at arbejde med både ledelse og selvledelse. Margrete Bak er desuden partner i Karlbak og har arbejdet med små virksomheder fra alle vinkler: Som arbejdsplads, som vækstmodel, som juridisk enhed og som platform for samarbejde.

Knap 30 virksomheder var samlet for at lade sig inspirere og blive klogere på udviklingspotentialet for dem selv og deres forretning.

Nystartet selvstændig, Besart Ujkani, kan med sit nye rejsebureau, US Travel, sagtens se, hvor vigtigt det er, at være bevidst om selvledelse, når man vil opnå mest muligt med sin virksomhed: ”For mig er selvledelse et helt centralt begreb i forhold til at skabe de bedste oplevelser for mine kunder. -Og der er jo når man er i stand til at omsætte god ledelsespraksis til værdi for kunden, at man virkelig får noget for den tid, man allokerer til ledelse i hverdagen”.

Også hos arrangøren Business Lolland-Falster var der stor tilfredshed med arrangementet. ”Vi havde i samarbejde med Mikronet engageret Margrete Bak, fordi hun repræsenterer en vigtig men tit overset disciplin i en lille virksomhed, nemlig ledelse” siger Mads Stærk, der er ansvarlig for Iværksætteri og Start-Up hos Business Lolland-Falster.