Årlige begivenheder

I løbet af året bliver du som medlem inviteret med til en række større events. Som start på et nyt år er vi medarrangør på landsdelens absolut største erhvervs-træf, Partnerforum, som er en unik mulighed for at få nye ordrer og kontakter i bogen. 

I foråret afholder vi vores generalforsamling og repræsentantskabsmøde, og når sommeren melder sig, har du som medlem mulighed for at komme til forpremiere på Nykøbing F. Revyen. Efteråret byder også på en stor event, når vi hylder en lokal virksomhed med Lolland-Falsters Erhvervspris. 

Derudover får du via dit medlemsskab i Business Lolland-Falster adgang til særligt fordelagtige tilbud på det kulturelle område, som kan være en god anledning til at mødes med samarbejdspartnere - eller medarbejdere - i uformelle og underholdende rammer.