Lolland-Falsters fortid, nutid og fremtid

Fortiden...

Lolland-Falster er historisk præget af landbrug og industri, dels grundet landsdelens mange stærke landbrug med landets bedste landbrugsjord, dels grundet landsdelens mange havne, som har tiltrukket industri.

Nogle af Danmarks største jordbrug finder man på Lolland-Falster, heraf landsdelens tilnavn "Herregårdslandet", f.eks. Knuthenborg, som dog nok er mest kendt for Danmarks største safaripark; Krenkerup, som dog nok er mest for sit højkvalitets ølbryggeri; Frederiksdal, som er kendt for sine berømte kirsebærvine; Fuglsang, som i dag er mere kendt for sit prisbelønnede kunstmuseum, og Knuthenlund, som er bedst kendt som et af landets største økologiske producenter og vinder af talrige priser for deres produkter. Derudover kan bl.a nævnes Engestofte Gods, Aalholm Slot og Lungholm Slot.

Nakskov Skibsværft (1916-1987) byggede bl.a. mange af DSB's færger og på sit højeste havde værftet 2.200 ansatte. De danske skibsværfter var i deres sidste år under hård konkurrence fra Asien, og Danmarks største værft, B&W, kastede da også håndklædet i ringen få år efter lukningen i Nakskov (1996). Omkring årtusindskiftet blev det store værftsområde på havnen i Nakskov revitaliseret, da Vestas etablerede vindmølleproduktion, men efter ca. 10 år kom koncernen i krise og måtte lukke Nakskov-fabrikken.

Den gode landbrugsjord har gennem tiden gjort mangen en landmand på Lolland-Falster til en velhavende roedyrker. De første sukkerfabrikker kom til i 1870'erne, og der blev i disse år bygget sukkerfabrikker i næsten hver af landsdelens større byer. I dag er der kun to sukkerfabrikker tilbage i hele Danmark, de ejes af Nordic Sugar og ligger i Nakskov og Nykøbing Falster og producerer årligt hver ca. en halv million tons sukker.

Lolland-Falster har bl.a. i kraft af skibsværftet og en stor industrisektor historisk haft en stærk arbejderbevægelse. Dagbladet Ny Dag forfægtede de socialdemokratiske værdier i årene 1901 til 1994 fra hovedsædet i Nakskov, som fik tilnavnet "Danmarks rødeste by".


Nutiden...

Landbrugsjorden på Lolland-Falster er ikke blevet dårligere gennem tiden, og samtidig er efterspørgslen på økologisk dyrkede fødevarer, herunder frugt og bær gået voldsomt i vejret. Antallet af mindre producenter af specialfødevarer anslås til at være omkring 50, hvilket må siges at være et højt tal for så lille en landsdel. Samtidig har de store jordbrug vokset sig til professionelle og økonomisk særdeles solide fødevareproducenter. Landbrugene på Lolland-Falster har en soliditetsgrad, der ligger væsentligt over landsgennemsnittet.

Sukkerroeproduktionen er udfordret af, at EU's tilskud til dyrkningen af sukkerroer i Europa falder bort i 2017. Det vurderes dog, at sukkerroedyrkning stadig vil være rentabelt, men samtidig er der flere spændende udviklingsmuligheder inden for landsdelens landbrugsproduktion, ikke mindst begrundet i den høje kvalitet af landbrugsjord. Lokalt finder der en høj grad af forskning og innovation sted inden for jordbrug, både i offentligt-private forskningsmiljøer og i landsdelens højt specialiserede producenter indenfor f.eks. frøproduktion og maskinindustri. Desuden afholdes den årlige Bioøkonomi Konference på Lolland-Falster. Landsdelen har særligt fordelagtige vilkår, når det gælder om at udnytte naturressourcer som f.eks. tang, roetoppe og halm i byggematerialer og energiproduktion mv.

Den tunge industri er stadig solidt forankret på Lolland-Falster. Halvdelen af det københavnske B&W Skibsværft lever videre i Holeby, hvor den globale motorproducent MAN Diesel & Turbo, designer og udvikler skibsmotorer og gennemfører uddannelser på eget akademi. DSB og færgerne sejler videre i rederiet Scandlines, som årligt transporterer 7,5 mio. personer frem og tilbage mellem Puttgarden og Rødby samt Gedser og Rostock.

Vestas har fået pusten igen og genåbnede i 2015 sammen med Mitsubishi-koncernen produktionen af vindmøllevinger til verdens største off-shore vindmølleri Nakskov. Selvom industrien stadig står stærkt, har arbejderpartierne dog mistet en smule terræn, siden arbejderavisen Ny Dag lukkede. Men der udgives stadig dagblad på Lolland-Falster. Som et af de eneste steder i Danmark har Lolland-Falster et lokalt ejet og forankret dagblad, Lolland-Falsters Folketidende, som udover avis udgiver en række distriktsblade, fagblade og driver en radiostation.

Lolland-Falster er også en af de landsdele, som stadig har et stort sygehus med akutafdeling, kirurgi m.m. Sygehuset i Nykøbing F. er områdets største vidensarbejdsplads, men langtfra den eneste. I det hele taget er der meget varieret udbud af arbejdspladser på Sydhavsøerne inden for både traditionelle og nye brancher.

Endnu en ting, som skiller Lolland-Falster ud, er at landsdelen har en international lufthavn, Lolland-Falster airport, der er godkendt som international lufthavn med flyvning til og fra alle lande - primært passager og forretnings fly op til 44 passagerer og med en rækkevidde indenfor Europa i direkte flyvning.

Turisme er i dag et helt andet og større marked end blot inden årtusindskiftet, og i den henseende står Lolland-Falster særdeles stærkt med sin 600 km. kystlinje (næsten 10% af hele Danmarks kyststrækning), samt hundredvis af kvadratkilometer uberørt natur, som bl.a. er hjemsted for nogle af Danmarks eneste ynglesteder for flere dyrearter, herunder havørnen. Udover naturen er landsdelens turismeprofil kendetegnet ved en række store aktører såsom Middelaldercentret i Nykøbing Falster, Knuthenborg ved Bandholm, Lalandia ved Rødbyhavn, badebyen Marielyst og Krokodillezoo ved Nykøbing Falster samt stribevis af Bed'n Breakfast steder fordelt i hele landsdelen.

Derudover har Lolland-Falster en række store tilbagevendende events, som tiltrækker folk fra ind- og udland, f.eks. Michelin-kokkedysten The Native Cooking Award på Knuthenlund verdens længste kite-surfing race over Femern Bælt, kulturfestivalen Lys over Lolland og småøerne omkring rummer et væld af oplevelser såsom Apple Flower Festival på Askø, Femø Jazz Festival, Kvindelejren på Femø, ølejr på Vejlø og luksusophold på Vejrø.


Fremtiden...

I løbet de kommende år vil alle Europa-kort skulle ændres med udgangspunkt i, hvad der kommer til at ske på Lolland-Falster. Det sker, når byggeriet af Femern Bælt tunnelen mellem Lolland og den tyske ø, Fehmarn, bliver igangsat. De danske og tyske regeringer underskrev i 2008 en traktat om en fast forbindelse, og begge landes parlamenter har vedtaget byggeriet. Tilbage mangler kun en administrativ godkendelse af, hvad der i Danmark svarer til en VVM-redegørelse hos planmyndighederne i delstaten Schleswig-Holstein.

Byggeriet forventes at gå i gang 2019, men allerede nu er der fra dansk side investeret for en lille milliard kroner i f.eks. klargøring af det enorme site ved Rødby på Lolland, hvor tunnelfabrikken bliver opført. Banedanmark er desuden i fuld gang med bl.a at etablere nye skinneføringer og jernbanebroer, og i foråret 2016 blev der skrevet kontrakt med de konsortier, der skal bygge tunnelen.

Byggeriet forventes at skabe samlet op til 30.000 arbejdspladser målt i årsværk, og det vurderes, at forbindelsen, når den er færdig i løbet af 20'erne vil skabe grobund for en lang række erhverv, idet Femern Bælt forbindelsen vil placere Lolland-Falster midt mellem Hamburg og København med både hurtigtog og motorvej til de metropoler. En række virksomheder fra ind- og udland har da også allerede etableret sig på Lolland-Falster.

Den nye forbindelse vil ca. halvere transporttiden mellem København og Hamborg, og Lolland-Falster ligger midt imellem. Tunnelen vil, i kombination med nye vej- og togforbindelser, placere Lolland-Falster en time til halvanden fra henholdsvis København og Hamburg, hvilket åbner helt nye perspektiver for bosætning og erhvervsmuligheder. Og ifølge Scandlines vil færgerne sejle videre langs den nye tunnel.

Men Lolland-Falsters erhvervsmæssige fremtid står og falder ikke med forbindelsen til Tyskland. Den globale udvikling inden for jordbrug og fødevarer favoriserer premium kvalitets- og specialprodukter, og her har en række af Lolland-Falsters store godser løftet landsdelens synlighed som hovedstadens bedste køkkenhave i kraft af en række prisvindende fødevareprodukter. Industrivirksomheder har efter år med outsourcing og nedgang i ordrerne nu set kvaliteterne i at hjemtage produktion til Danmark og oplever stigning i ordrerne. Det globale marked for turisme bliver tilsyneladende ved med at vokse, og Lolland-Falster, som tiltrækker lidt flere turistovernatninger end Bornholm, må hvert år sige "alt optaget" - hvorfor også kapaciteten netop bliver udbygget i disse år.

Spørgsmålet er derfor ikke, om Lolland-Falster har potentiale til meget mere, men snarere om landsdelen formår at udnytte sit potentiale. Den opgave ligger i hænderne på erhvervsfremmeorganisationen Business Lolland-Falster. Her er vores mål, at Lolland-Falster skal være det sted i Greater Copenhagen regionen, hvor det er bedst at drive virksomhed.

Det mål når vi i 2020.