Sælg i Tyskland – 1 dags tur til Lübeck

Går du og overvejer, at sælge dine produkter eller serviceydelser til det tyske marked? Så tag med på vores ”Doing business in Germany” i Lübeck i maj og få forklaret lidt mere om hvordan det tyske marked fungerer. Du møder naturligvis også andre virksomheder og mulige samarbejdspartnere. Eventet foregår på engelsk.

Vi refunderer halvdelen af dine rejseomkostninger, hvis din virksomhed er en del af vores internationale gruppe i Lean Landing og selve eventet er ’free of charge’. Ydermere er det gratis at blive en del af Lean Landing.

Vil du følges med os til Lübeck, kan du gratis komme med vores bus fra Nykøbing F. Der er afgang klokken 9.00 fra Slotsbryggen.

Vil du med? For at deltage i eventet og blive en del af Lean Landing, kontakt forretningschef Mads Stærk på mst@businesslf.dk eller på telefon +45 2324 4521
Wir sehen uns!

Program for tirsdag d. 29. maj

13.00: Ankomst

13.15 – 13.30: Velkommen til Technikzentrum Lübeck og BioMedTec Campus. Dr. Frank-Schröder-Oeynhausen (CEO TZL) vil introducere os for de tyske forretningsrutiner og fortælle om hvordan de supporterer de lokale virksomheder.

13.30 –  13.45: Tyskland – Business Development Support Niclas Apitz (International Business Unit – TZL) vil præsentere os for de bedste værktøjer når man forbereder sig til det tyske marked.

13.45 –  14.15: Industri & Sundhed 4.0 idéer og IoT Projekter i Tyskland. Prof. Jörg-Uwe Meyer (CEO MT2IT & UniTransferKlinik) fortæller om de potentielle fælles forsknings- og udviklings-projekter i Tyskland og Europa.

14.15 – 14.30: Kaffepause   

14.30 – 15.00: Doing business i Schleswig-Holstein Tyskland  – en praktisk introduktion WTSH – Business Development Unit Schleswig-Holstein præsenterer en oversigt over de største industrier og forretningsmuligheder i Lübeck/ Schleswig-Holstein. 

15.00 – 15.30: Digital Marketing i Tyskland  –  tips til din forretning . På campus – snak omkring den Digitale Salgs Strategi i Tyskland og de mest vigtige faktorer indenfor salg og markedsføring på det tyske marked.

15.30 – 16.00: Snacks & kaffe

16.00 – 17.30: Match-Making & Networking Session på Technikzentrum Lübeck

18.00: Retur til Lolland-Falster.