Startup & Iværksætteri

Vi hjælper selvstændige og spirende iværksættere

 

Business Lolland Falster hjælper iværksættere med råd og vejledning i alle faser – lige fra udvikling af forretningsidé til skalering og investering. Sammen med vores netværk af rådgivere, hjælper vi dig komme bedst muligt videre.

Det er ikke et krav, at du er medlem af Business Lolland-Falster for at få vores hjælp som iværksætter. Vi tilbydger dog 1-års gratis medlemskab som iværksætter.

Ring til Christiane Paaske-Sørensen på 6165 9645 eller Anders Due på 2819 9074 og hør nærmere.

Idéudvikling

Du finder et behov eller problemstilling i et marked, som du gerne vil fokusere på. Her kan du tale med os omkring baggrunden for din idé og dine tanker om hvordan du kan skabe en forretning omkring idéen.

Konceptudvikling

Du beviser, at din idé, produkt, ydelse eller koncept indfrier et behov i et givent marked. Du kan tale med os om at få testet din idé i markedet eller i et kundesegment.

Forretningsudvikling

Du er i gang med din virksomhed, har et kundeflow og begynder at tjene penge.

Tal med os om hvordan du kan forbedre din eksponering i markedet for at nå ud til endnu flere kunder.

Vækst og skalering

Du har styr på dine kunder, dine produkter og ydelser men har potentiale til mere. I forløb med os kan du finde et relevant tilbud der passer dit behov for at skalere din virksomhed. Har du brug for kapital? Skal du i andre markeder? Eller vil du udvikle dig som iværksætter og få redskaber til at blive endnu skarpere om at være selvstændig?

Vi har ekspertise og erfaring med strategiske indsatsområder som det betyder, at vi kan hjælpe dig med hvordan du kan placere dig i markedet, hvordan du kan differentiere dig i forhold til konkurrenter, hvad kan ydelserne koste osv.

Markedsføring kan også være et område, hvor du kan få brug for inspiration og samspil. Strategien giver selvfølgelig nogle pejlemærker til hvordan du kan markedsføre din virksomhed, men vi hjælper gerne med at identificere målgrupper, kanaler og forslag til budgetter, så du og din virksomhed kommer bedst muligt i gang.

Du kan også få vejledning i, hvordan du strukturerer din virksomhed og vi kan komme med input til hvordan du strømliner processer i virksomheden – både når det gælder optimering af workflows og processer der understøtter strategien.

Ring til Christiane Paaske-Sørensen på 6165 9645 eller Anders Due på 2819 9074 fra Business Lolland-Falster og hør nærmere.

Gratis rådgivning og sparring

Business Lolland Falster er etableret for at støtte op om erhvervsudviklingen i regionen og har været med til at starte mange virksomheder op. 

Vi kender derfor dine muligheder ret godt og vi tilbyder gratis rådgivning og sparring samt en række aktiviteter der har til formål at skabe succes for dig og gøre din idé til en bæredygtig og solid forretning. 

Som en del af fælleskabet får du desuden plads og mulighed for at dyrke dine idéer og forretning, være omgivet og inspireret af andre iværksættere.

Business Days

På Business Days kan du helt gratis tale med os eller med et netværk af eksperter, som giver dig sparring indenfor områder som markedsføring, revision, erhvervsjura m.m.

For at deltage i vores Business Days skal du kontakte Business Lolland Falster og tale med Christiane Paaske-Sørensen på 6165 9645 eller Anders Due på 2819 9074 – så tilrettelægger vi et forløb, som passer dig og hjælper dig videre.

Startup Masterclass

Forløbet er gratis og giver dig viden samt håndgribelige og praktiske værktøjer der hjælper dig med at gøre tanker og til konkret handling. Du får bl.a. redskaber til at nytænke forretningen, hjælp med at sætte fokus på egne styrker og ressourcer og hvordan du bruger dem aktivt, træning i at pitche din virksomhed, strategiudvikling og mm.

Hjælp med vækst og skalering

Business Lolland-Falster har en række programmer, der hjælper dig med at blive bedre klædt på til at tiltrække investorer, accelerere og skalere din virksomhed, samt gør dig parat til at komme ind i nye eksportarkeder.

Capital Day

Har du en forretning der er skalerbar og har du styr på dit product eller ydelser samt dit team? Under Capital Day kan du komme ind i løvens hule og får lov til at pitche til en række business angels og investorer der har potentiale til at vækste din virksomhed.

Growth Train

Growth Train er et accelerationsforløb der sætter dig og din virksomhed på turbo når det gælder skalering og vækst af virksomhed. Du får 7-ugers intensiv rådgivning, coaching, praktiske værktøjer og mm. der fokuserer på væskt.

Lean Landing

Lean Landing har til formål at få små og mellemstore virksomheder hurtigt ind på nye europæiske markeder. Det er et EU-støttet projekt, der skaber en platform, hvor virksomheder kommer i direkte kontakt med samarbejdspartnere og kunder, så de hurtigt kan teste om deres produkt eller ydelser kan sælges uden for den danske grænse.

Kontorplads med sparring og netværk

Business Lolland-Falster byder på kontormiljøer på de bedste adresser i Maribo, Nakskov og Nykøbing Falster. Her får du mulighed for at leje dig ind- og blive en del af et inspirerende miljø. Du har mulighed for at dyrke din egen virksomhed med den bonus, at du samtidigt kan få et kollegialt- og socialt netværk.

 

Når du har kontorplads hos os, får du:

  • Full-service kontorer med hurtigt internet, mødelokaler, printfaciliteter, kaffemaskine, køkken m.m.
  • Personlig 1-til-1 rådgivning og forløb med forretningsudviklere samt henvisning til eksperter inden for jura, skat, økonomi, salg og markedsføring, digitale værktøjer, osv. 
  • Adgang til gratis events såsom kurser, workshops, foredrag og sociale aktiviteter. 
  • Adgang til flyverpladser og mødelokaler – både på din primære adresse, men også på Business Lolland Falsters øvrige vækstmiljøer samt Væktfabrikkernes lokationer.

Flyverplads

Kom ind. Find et ledigt skrivebord og gå i gang med at arbejde.

Priser fra kr. 1.250,- ex moms

Eget kontor

Du har mulighed for at leje dit helt eget kontor, med plads til 2 personer.*

Priser fra kr. 2.650,- ex moms

 

* Kun én virksomhed må være registreret på kontoret.

2-4 mands kontor

Har du/I bare brug for mere plads – så kan du/I få et kontor med plads til 4 personer.*

Priser fra kr. 4.800,- ex moms

 

* Max. to registrerede virksomheder må dele kontoret.

Events

Ingen Events

Kontakt os

Christiane Paaske-Sørensen
Email: cps@businesslf.dk
Mobil: +45 6165 9645

Anders Due
Email: adu@businesslf.dk
Mobil: +45 2819 9074

Vores samarbejdspartnere