Vinder af årets Iværksætterpris: Sales Styling

Det er sponsorerne af Iværksætterprisen, Thomas Henckel fra Aage Maagensen og Lance Brædder fra Gentlemens Club, der har valgt vinderen. Her fortæller Lance Brædder hvorfor:
Sales Styling repræsenter et nyt spændende koncept i området, og virksomheden drives med et energisk engagement, et imponerende drive og god sans for kommunikation. Vi vurderer, at Sales Styling har potentiale til yderligere vækst og vi ønsker at fremhæve virksomheden til inspiration for andre. De nye iværksættere gør tingene på nye måder, og derfor er de værd at holde øje med. Der kan være fif at hente for etablerede virksomheder fordi det blandt andet er her, blandt iværksætterne, at vi finder de nyeste trends og ideer til gavn for hele området, siger Lance Brædder. Iværksætter prisen er på 10.000 kroner.