Opstartshjælp til ejerskifte

Generations- og ejerskifte
Hos Business Lolland-Falster har vi en klar interesse i at hjælpe virksomheder på Lolland-Falster godt gennem generationsskiftet. Det handler både om flere penge til dig, der sælger din virksomhed, men også om at beholde arbejdspladser på Lolland-Falster.


Du kan få et gratis klippekort, der giver dig fem møder og det store overblik:

  1. På 2 timer gennemgår vi sammen virksomheden og lægger en skitse til strategien for generationsskiftet
  2. 2 timers møde med en advokat giver dig de lovgivningsmæssige aspekter, som du skal overveje i forbindelse med generationsskiftet
  3. 2 timers møde med revisor klæder dig på til at vurdere de økonomiske konsekvenser og maksimere dit udbytte
  4. 2 timer med en konsulent fra banken giver dig en plan for, hvordan du investerer dit overskud og planlægger pension mv.
  5. Til sidst bruger vi et par timer på at lægge den endelige køreplan, så du er forberedt på mulighederne og kan slå til, når det er mest fordelagtigt

Køb eller salg af virksomhed
Køb eller salg af virksomhed er en stor beslutning for både køber og sælger. Ofte er det en både tidskrævende og kompleks proces, hvor de bløde menneskelige værdier og kolde økonomiske fakta skal gå op i en højere enhed.

Hvis du er i markedet for enten at købe eller sælge en virksomhed eller et forretningsområde, kan Business Lolland-Falster hjælpe dig godt i gang med processen for at sikre en vellykket aftale.

Vi kan hjælpe dig med: 

  • At skabe et overblik over dine og virksomhedens muligheder
  • At identificere de områder, som er særligt kritiske
  • At klæde dig på til at møde private rådgivere inden for køb og salg af virksomheder
Kontakt
Steen Wæver
Erhvervsudviklingschef/ Business Development Director
+45 2025 0680
Claus Madelung
Forretningsudvikler/Business Development Manager
+45 2966 8718