Workshop: Salg for iværksættere

Dato og tidspunkt
Dato - 15/01/2019
9:00 am - 3:00 pm

Sted
Business Lolland-Falster, Nykøbing F.
Slotsbryggen 14 A-D
Nykøbing Falster

Kategorier


Er du iværksætter og har du svært ved at sælge, så er dette workshop for dig!
Mange iværksættere ved at salg er vigtigt, men det kan være svært at vide hvor man skal starte og bare tanken om at skulle sælge kan være ubehagelig. Når salg ikke fungerer, påvirker det hele forretningen negativt. Salg er ikke til at komme udenom og skal helst være en kontinuerlig indsats.

 

Du kan på vores workshop lære om, hvordan du får succes med at booke møder med kunder, og på denne workshop handler det om at holde salgsmøder og have salgsmateriale klar til kunder som gerne vil have yderligere materiale tilsendt. Selve salgsmødet er en vigtig fase i en succesfuld salgsproces og det samme gælder for opfølgningen efter mødet. På denne workshop har vi fokus på at holde et godt salgsmøde og følge op efterfølgende med tilbud, yderligere materiale og sidst men ikke mindst lukning af salget.

På workshoppen kommer du til at arbejde med at udforme præsentationsmateriale, der kan anvendes til face-to-face møder med potentielle kunder. Der introduceres tekniker til brug ved forberedelse af kundemøderne samt modeller til opbygning af din præsentation. Der vil primært blive arbejdet i MS PowerPoint.

Herudover kommer du på workshoppen også til at lære, hvordan man skriver et tilbud som du vinder på! Vi arbejder med at få udformet tilbudsskabeloner, der danner grundlag for de tilbud, der afgives til kunderne. Disse skabeloner opbygges ud fra principper, der øger dine chancer for at få flere ordrer. Udover skabeloner til tilbud arbejdes også med tekster til dit salgsmateriale fx i form af salgsmails, hvor AIDA er en af de modeller, der arbejdes med.

Udbytte:
Workshoppen er baseret på aktiv deltagelse, så deltagerne får størst muligt udbytte. Efter workshoppen vil du stå med en færdig udformet præsentation, der er struktureret så du kommer omkring alle relevante punkter i forhold til kundens behov. Desuden vil du efter workshoppen stå med færdigt udformede salgsmaterialer (tilbud + tekster), der er lette at implementere i din dagligdag.

Medbring:
Til workshoppen medbringes computer og oplader.

Underviser:
Mette Stens Kolding, Vækstfabrikkerne

Tilmeldingsfrist:
Mandag den, 14. januar kl. 16.00

Tilmeld dig her

Det er ikke længere muligt at tilmelde sig denne event. Skriv til startup@businesslf.dk ved evt. spørgsmål.


(0) comments

Comments are closed.

Gå ikke glip af det nye
Tilmeld dig nyhedsbrevet.